Bredbånd – Guide til en god internetforbindelse

Vi kender alle problematikken med at skulle købe et bredbåndsabonnement. Tilbuddene er mange og alle har en holdning til, hvilke selskaber, der er gode og hvilke der er dårlige. I det hele taget fremstår bredbåndsmarkedet som en jungle, hvor man ikke kan se skoven for bare blade.

Ikke desto mindre er det en god idé at tjekke bredbåndsmarkedet mindst engang om året, fordi konkurrencen er så intenst på både service og priser.

Det altoverskyggende spørgsmål, når man bevæger sig ind i bredbåndsjunglen er: ”Hvor stort er mit forbrug?”

jungle

Før vi hjælper dig med at kortlægge dit forbrug er der nogle grundlæggende begreber, som det er en god idé at have styr på.

Forbruget er den måde en forbruger kan tjekke sit behov på og bliver målt i download- og uploadhastigheder. Den enhed, som hastighederne bliver målt i er Mbit, som står for megabyte per sekund. Downloadhastigheden er defineret af, hvor hurtigt din computer trækker data ned fra en server, hvorimod uploadhastigheden er defineret som, hvor hurtigt din computer sender data til andre computere eller servere.

Lidt forsimplet sagt kan man sige, at det er forskellen på om du henter data ned fra internettet eller lægger data op på internettet.

Helt generelt, så er downloadhastigheden på bredbåndsabonnementer ofte højere end uploadhastigheden. Grunden til dette er, at næsten alle aktiviteter kræver, at du henter indhold ned på din computer fra en hjemmeside eller i en app, hvorimod det kun er ved nogle særlige aktiviteter der bliver sendt data

Hvilken type internetbruger er du?

Den måde man kortlægger sit forbrug på er ved at lave et overblik over, hvad bruger jeg mest internettet til? Er det Skype, Netflix, Youtube, Facebook eller Spotify? Nedenfor er der oplistet nogle generelle beregninger for, hvad en aktivitet på internet kræver i upload og downloadhastigheder:

Skype:

Telefonsamtaler:       0,1 Mbit download / 0,1 Mbit upload.

Videosamtaler:          0,5 Mbit download / 0,5 Mbit upload.

HD videosamtaler:    1,5 Mbit download / 1,5 Mbit upload.

Skype er en af de aktiviteter, hvor download og uploadhastigheden er lige vigtig.

Netflix:

Generelt anbefaler Netflix, at man har en 1,5 Mbit downloadshastighed, men hvis man ser videoerne i HD kvalitet, så skal man have helt op til 5 Mbit downloadshastighed.

Youtube:

Youtube anbefaler kun, at man har en 0,5 Mbit downloadshastighed, men det er fordi, at de giver brugerne mulighed for at se videoerne i en lavere kvalitet end Netflix gør.

Spotify:

Musiktjenesten Spotify anbefaler, at deres brugere har en downloadhastighed på 0,15 Mbit.

Når man kigger på de ovenstående tjenesters forbrug af Mbit, så betyder det, at hvis man ikke ser videoer i HD kvalitet, så kan man for det meste faktisk nøjes med de bredbåndsabonnementer, som har den laveste download- og uploadshastighed. I dag har lavprisabonnementerne en downloadhastighed på 10Mbit og en uploadshastighed på 1 Mbit.

Desværre er det ikke så simpelt, fordi dit samlede forbrug er afhængig af, hvor mange aktiviteter du foretager dig på internettet samtidig og hvor mange andre brugere, der benytter sig af internettet, mens du selv gør det.

Det fulde billede over bredbånd

Det kan svært at danne sig det fulde billede over sine internetaktiviteter, men der har hjemmesiden netkablet.dk lavet en guide til bredbånd, der giver dig en generel idé om, hvad dit behov er ud fra faktorerne: hvilken type aktivitet, antal brugere på internettet samtidig og Mbit.

bredbåndEr du typen, som skyper med din mor fra Australien, samtidig med, at du streamer en serie i HD på Netflix og i øvrigt kun har sat Spotify på lydløst, og du derudover bor i kollektivt, så er det en god idé at investere i 20 Mbit bredbånd eller derover, så alle kan have glæde af internettet samtidigt.

Hvad med dækningen?

Det næste store spørgsmål der rejser sig, efter man har fået kortlagt sit forbrug er om dækningen nu også er god nok. I forskellige områder af landet er der forskellige virksomheder, som er i bad standing hos forbrugerne, fordi forbrugerne har en oplevelse af, at dækningen er meget svingende.

Det er rigtigt, at der kan være lidt forskel på, hvor god bredbåndsudbydernes dækning er, men helt generelt benytter de fleste af bredbåndsudbyderne sig af TDC’s kobberkabler, som næsten dækker hele landet og derfor burde der ikke være den store forskel på den dækning som teleselskaberne kan tilbyde.

sendtmast-internetdækning

I henhold til bredbåndsudbydernes troværdighed og stabilitet, så kan det være en hjælp at benytte sig af trustpilot, som er en hjemmeside, hvor forbrugerne kan søge på selskaberne og se de anmeldelser og ratings, som forbrugerne har givet bredbåndsudbyderne for deres produkt og service.

Nu er du klædt på til at vandre ud i bredbåndsjunglen og finde et bredbånd, som passer til dig og dine behov.

No comments yet.

HAVE SOMETHING TO SAY?