Opdatering til Google Glass giver nye muligheder

Google Glass

En nylig software opdatering til Google Glass har tilføjet en række features til deres eksperimentelle, ansigts-baserede teknologi. Man kan nu se video, hvor et enkelt tryk starter eller pauser, og hvor en swipe-bevægelse spoler frem og tilbage. Der er nye stemme-kommandoer, hvor en enkelt sætning gør det muligt at poste en opdatering eller lave en note, ved brug af henholdsvis Path eller Evernote Glassware hvis de er installeret på enheden. Det er muligt at indstille specifikke apps til at være det program der bliver brugt som standard. For eksempel kan man indstille Google Glass til altid at tage noter i Evernote.

Både Path og Evernote virker til at være valgt alene på baggrund af at de var villige til at samarbejde nu. Men Google lover at der i fremtiden vil være langt flere Glassware apps og samtidig mange flere stemmestyrings-kommandoer man kan bruge. Så når eksempelvis Facebook tilbyder en Glassware app der kan mere end blot dele billeder, kan man indstille den til standarden for posting af opdateringer. Google har dog stadig lidt at arbejde på, for det er ikke sikkert endnu, hvordan det rent faktisk vil fungere med apps ud over Path og Evernote.

Der er også blevet installeret et nyt volumenkontrol-kort, som gør det muligt at tjekke sin tidslinje og bruge andre features i Glass imens et video-opkald er i gang. Med det nye kort vil kameraet blive sat på mute, og din POV video feed vil blive lukket ned, indtil du vender tilbage til samtalen.

images

Som om det ikke er nok er det nu også muligt at bruge flere stemme-kommandoer for at gøre oplevelsen med Glass endnu mere håndfri, og det er endda muligt at tage billeder ved brug af din stemme, og du kan tilføje hashtags til både fotos og video. Derudover er der kommet bedre SMS forhold, og du kan se beskeder der er sendt fra både din mobil og Glass. Også de såkaldte Google Now kort er der komme flere af, og man kan nu få reservationer trukket fra sin Gmail-konto, få vist spilletider i nærliggende biografer med tilhørende filmplakater, få udsendte advarsler fra nærområdet, og man kan sende fødselsdagshilsner ved brug af fødselsdagspåmindelseskort.

Så alt i alt en kæmpe opdatering af Google Glass. Alle opdateringerne indtil videre har fokuseret på features som enten vil gøre brugeroplevelsen bedre, eller vil gøre Glass mere rig på features til brug i hverdagen. Så må vi vente og se om det i sidste ende vil give et produkt almindelige mennesker har lyst til at gå rundt med og bruge.

No comments yet.

HAVE SOMETHING TO SAY?