Sonos tager hånd om kritikken fra forbrugerne

Sonos har frigivet opdateringen 5.3, som er baseret på en række af de kritikpunkter som softwaren har modtaget fra forbrugerne. Og det kan nævnes at Sonos har lyttet rigtig meget til forbrugerne, og har nu skabt en app man har lyst til at bruge. Efter at have benyttet den tidligere app på Android/iOS i en længere periode, kan vi konkludere at opdateringen tager et stort skridt i den rigtige retning.

SonosApp_iOS_5.3

Sonos er virksomheden som lader dig afspille musik i alle dine rum, og alt sammen trådløst direkte fra din mobil, tablet eller pc. Alt dette kan kobles op til din Spotify-konto, så du får uendelige mængder af musik streamet i alle rum (og sågar forskellige musik i forskellige rum er en mulighed).

Du kan nu hurtigt skifte mellem Sonos-enheder samt rum med en dropdown-menu, der er tilgængelig fra alle steder i app’en. Fra skærmen som fremviser dine aktuelle afspilninger, kan du nu nemt hoppe direkte ind i dine lister over musik. Endnu bedre, så er alle dine musiktjenester, radiostationer og andre indstillinger tilgængelige i en navigationsmenu gemt i den venstre side af app’en (dette har tidligere krævet, at du skulle helt tilbage til hovedmenuen).

Opdateringen fra Sonos indeholder

  • SonosApp_Android_Queue– Forbedring af oplevelsen via tablets via bedre visning af aktuelle afspilninger.
  • – Skift hurtigt mellem skærmene: Du kan nu åbne musikmenuen ved at swipe fra venstre til højre på din telefon. Swipe op for at komme direkte tilbage til Afspiller nu.
  • – Nemmere skift tidspunkt i den aktuelle sang.
  • – Nemmere at blande: Shuffle mode og crossfade er tilbage.

5.3 versionen er tilgængelig i en beta-version for Android-brugere fra i dag – og tilgængelig for alle indenfor de næste måneder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *