Vi bruger passwords til rigtig mange ting. Til vores mail, til Facebook, til banken, til e-boks, til arbejdsmailen, og så videre. De fleste af os har flere passwords, end vi kan holde styr på, og derfor er det tit fristende at bruge det samme password igen og igen. Det er jo lettere at huske ét password end 15 forskellige – og derudover også svarene til de dertilhørende sikkerhedsspørgsmål. Det er dog ikke det sikreste at genbruge sine password, da det gør, at man potentielt set kan blive et let offer for hacking. Måske er du godt klar over det, og er bevidst om ikke at bruge de samme passwords til for mange ting? Det er rigtig godt, men du bør også passe på, at de passwords, du anvender, ikke er for nemme. Men hvad skal du så gøre, hvis du også skal kunne huske dem? Det får du svaret på her, hvor vi gennemgår, hvorfor det er vigtigt at have stærke og forskellige passwords, og hvordan du skaber et godt og stærkt password og sørger for, at det forbliver sikkert.
Vigtigheden af et stærkt password
Et stærkt password er med til at beskytte dine filer og personlige data, og det er vigtigt, at det er komplekst og består af flere forskellige karakterer. Det er dog også vigtigt, at det ikke bliver så komplekst, at du ikke er stand til at huske det. Der er en balancegang mellem sikkerhed og sværhedsgrad. Dit password skal være kompliceret nok til, at det er umuligt for en hacker at gætte, men det bør være let nok til, at du kan huske det uden for megen besvær. Der er en række tiltag, der gør det nemmere for dig at huske dit password. Mange hjemmesider lader dig gemme dit password eller forblive logget ind, men siden du kan finde en app til næsten hvad som helst, kan du selvfølgelig også vælge at downloade en app kaldet Password-Manager. Denne app lader dig gemme alle dine passwords inde bag en kode, og du kan derfor lave dine passwords så lange og komplicerede, som du ønsker, fordi Password-Manager holder styr på dem for dig.
Hvordan skaber du så et stærkt password?
Generelt set er det altid vigtigt at sørge for at de passwords, man kreerer, er stærke og nærmest uigennemtrængelige, og det gælder i alle aspekter af dit sociale online liv – lige fra din Instagramkonto til din bankkonto. Der er dog nogle dele af internettet, hvor et meget stærkt password er lidt mere vigtigt end andre steder. Din bank for eksempel. Rigtig mange mennesker bruger i dag netbank, og selvom det er en meget smart og meget sikker løsning, så er det stadig en smule risikabelt, da praktisk talt alle dine økonomiske forhold ligger derinde og dermed derude – på nettet. Danske Bank har derfor lavet en lille guide over ting, der er vigtige i forhold til at skabe stærke passwords og sørge for, at de ikke bliver kompromitteret. Heri beskrives blandt andet vigtigheden af at bruge forskellige karakterer og gerne både store og små bogstaver, tal, bindestreger og andre særlige tegn. De nævner også, at det er vigtigt at skifte sine passwords ofte og at undgå forudsigelighed.
Udover din bank er kasinosektoren et andet sted, hvor du skal være sikker på, at dit password er helt sikkert. Generelt bør din sikkerhed være dine topprioritet alle steder, der har med penge og personfølsomme oplysninger at gøre. Kasino sitet PokerStars Casino har også et par tips til at kreere et stærkt password, der inkluderer, at du aldrig må fortælle andre, hvad dit password er, og at du skal holde et skarpt øje med phishing svindel. Phishing er en scam, hvor hackere og svindlere forsøger at narre folk til at udlevere personfølsomme oplysninger såsom passwords, kreditkort- eller bankoplysninger eller deres CPR-nummer. Det gør de oftest ved at imitere officielle sider, som for eksempel din bank, og de beder brugeren om at indlever oplysninger, som er vigtige for deres kundeforhold. Det er dog vigtigt at huske, at din bank, forsikringsselskab eller andet aldrig vil bede dig udlevere følsomme oplysninger over mail. Hvis du er i tvivl, er det altid bedst at ringe til din kunderådgiver.
Sikkerhed på de sociale medier
I og med at mere eller mindre alle med en standard bredbåndsforbindelse er på de sociale medier, så ligger en stor del af vores liv naturligvis også frit tilgængeligt på de sociale medier, og derfor er det nærliggende at tage et kig på, hvordan vi kan beskytte alle disse oplysninger, der er tilgængelige om os selv. Derfor kommer de sidste tip fra det største og mest brugte sociale medie, nemlig Facebook, som også advarer os mod at udlevere vores password til andre. De minder os om altid at bruge totrinsbekræftelse og fortæller os, hvordan noget så simpelt og let at huske som ”hak kartofler” kan blive til et rigtigt stærkt password.