Alternativer til AirPlay når du skal streame

AirPlay er Apple’s nye medie-streaming teknologi, men medmindre du er ejer af en hel håndfuld Apple enheder, så kan du ikke bruge det til noget. Her viser vi de bedste alternativer til AirPlay, og nogle af dem har faktisk flere features end Apple’s medie-streaming tjeneste.

Hvad er AirPlay og hvorfor har du brug for alternativer?

ap_f_airplayAirPlay er som sagt Apple’s nye medie-streaming teknologi. Det er en opgradering til AirTunes, som lader dig streame musik fra din computer eller iOS-enhed og til din Airport Express eller dit Apple TV. AirPlay beholder de features, men der ud over er det også muligt at sende videoer og billeder til dit Apple TV. Selvom vores tests har vist at det fungere rigtig godt, og at det er en ret fed feature, så er der nogle ret alvorlige ulemper ved AirPlay.

For det første kan du kun streame musik, billeder, og videoer fra iOS enheder og Mac eller pc’er med iTunes til et Apple TV. Det betyder altså at kun vise enheder kan afsende medie-filer, mens kun vise andre kan modtage dem. For eksempel er det ikke muligt at streame video fra et Apple TV til en iOS-enhed, fra en iOS-enhed til en computer, eller fra en computer til en iOS-enhed. Ud over det, så er AirPlay streaming kan kun ske med medie-filer, som overholder Apple’s specifikationer. Du kan for eksempel ikke streame en AVI eller MKV-fil, og det selvom din Apple-enhed kan køre filerne uden problemer. En sidste ulempe er, at AirPlay kun fungerer på Apple-enheder. Det kan ændre sig i fremtiden, når AirPlay kan implementeres af andre end Apple, men i øjeblikket er det forbeholdt Apple-kunder. Så selvom AirPlay har nogle fede features og er en god tjeneste, så er disse ulemper ret store for mange mennesker. Derfor har vi taget et kig på, hvilke alternativer der er mulige, hvis man ikke lige orker at investerer i en masse dyre Apple-produkter.

Dine muligheder

Et af de bedste alternativer der findes, hvis du vil streame medie-filer til dit TV, er et såkaldt Home Theater PC (HTPC) og en medie-server. Hvis du vil have stort set total kontrol over alting, så er dette den bedste løsning for dig. Det er muligt at kontrollere din HTPC med din smartphone eller din tablet, og i nogle tilfælde endda streame medie-filer til dine bærbare enheder også. Det er langt de fleste fil-typer som denne løsning kan trække, og alt kører stort set lige efter man har sat den op. Med en HTPC og en medie-server har du nærmest uanede muligheder og kan gøre hvad du vil. Ulemperne her er dog den ofte betydeligt højere pris og at det kan kræve lidt mere tid og arbejde at sætte den op. Lad os se lidt nærmere på de to løsninger.

Home Theater PC (HTPC)

Alternativ til Airplay HTTPEn HTPC er stort set en computer, der er koblet til dit TV. Du kan kontrollere den med et trådløst tastatur og en trådløs mus, med din computer, eller med en speciel HTPC fjernbetjening. Der er stor sandsynlighed for at din HTPC allerede har en medie-center app, men hvis du mangler et gratis alternativ er her en række forslag til andet software, som også fungere helt optimalt til formålet: XBMC, Plex, eller Boxee.

Medie-serveren

En medie-server vil opbevare alle dine medie-filer, så de kan streames uanset hvor du er. Grundlæggende har du to muligheder: du kan enten bruge en netværks-baseret enhed, eller du kan bruge en anden computer – med rigtig meget plads – som din server.

Der er en lang række fordele ved at vælge en netværks-baseret enhed. For bare at nævne et par af de største, så bruger en sådan enhed meget mindre strøm end en computer, den er ikke meget større end et disc-drev, den kører uden at lave en lyd, og der er minimalt arbejde med at sætte den op. Så der er mange fordele ved at bruge en medie-server. Hvis du planlægger at streame til andre enheder end din HTPC, så skal du være sikker på at den er Universal certificeret med både Plug and Play (UPnP) og Digital Living Network Alliance (DLNA) for at sikre at den er så kompatibel med andre enheder som muligt.

Hvis du har en gammel computer, som er forholdsvis hurtig og der har masser af plads på harddisken – som selvfølgelig er muligt både at tilføje internt og eksternt – eller der er en god og billig en du kan købe, så kan du bruge den som server i stedet for. En computer vil generelt være større, mere strøm-slugende, og i mange tilfælde bare alt for meget, så har denne løsning alligevel sine fordele. Den største af disse er, at man har langt større kontrol over alle processer, og du kan installere lige nøjagtigt det du vil. En computer vil tilpasse sig dine behov, som de ændrer sig, på en helt anden og mere fleksibel måde end hvis du har en netværks-baseret løsning. Det er specielt brugbart når man skal streame på mobile enheder, som vi gennemgår som det næste.

Streaming til og fra mobile enheder

Alternativ til Airplay streamingEn af de helt store fordele ved AirPlay er at du kan bruge dine mobile enheder meget mere når det kommer til streaming. Selvom du kan låse dine iOS-enheder op så de kan bruges som højtalere til AirPlay, så er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at streame visuelle medie-filer endnu. Heldigvis har du andre muligheder, og bruger du en iOS-enhed, har du mange andre muligheder. Har du valgt Plex, som dit medie-center software, kan du købe en Plex iOS-app og på den måde sætte din enhed op til streaming. Fordelen her er, at dine medie-filer kan være flere steder på samme tid. Bruger du din computer som server kan du bruge Air Video eller StreamToMe til at få videoer på dine iOS-enheder. En anden mulighed er at bruge Libox, som er en software-løsning, der vil streame til stort set alle enheder. Der kan dog være lidt problemer med at få det til at køre, og det vil kræve lidt arbejde at få det sat op. Bruger du ikke en iOS-enhed og vil trække medie-filer fra din server, så er Libox dog et okay valg. Det kan også være en mulighed at bruge TVersity, som understøtter en lang række platforme, men som dog kræver lidt teknisk snilde at sætte op til Android. En sidste løsning, som er en rigtig god Android UPnP klient for streaming over Wi-fi er Andromote.

Når vi taler om at streame medie-filer fra din mobil til dit TV, så er du tvunget til at bruge AirPlay som iOS-bruger. Bruger du der i mod Android, så har du lidt flere muligheder at gøre godt med, i form af DLNA server-apps. TwonkyServer Mobil er en gratis mulighed som sender din mobiltelefons medie-filer til din DLNA-certificerede enhed. Det er ikke sikkert at det er kompatibelt med dine enheder, men det er værd at prøve, hvis du har brug for et alternativ.

Spille-platforme og DLNA-certificerede opsætnings-bokse

Alternativ til Airplay streaming playstation eller xboxOm dine medie-filer kommer fra en medie-server eller en række computere rundt omkring i dit hus er sådan set lige meget, for uanset hvad kan din Xbox 360, din PS3, og din Wii klare streamingen – hvis man lige arbejder lidt for det, selvfølgelig.

TVersity er den bedste løsning, når du skal streame til dine DLNA-kompatible enheder, såsom din spillekonsol. TVersity kan også klare streaming til praktisk taget alle dine andre enheder, som for eksempel din iPhone, PSP, din Blackberry, og meget mere. Softwaren er gratis, men for bare $40 kan man købe en professionel version som giver dig mange flere muligheder og features, som for eksempel at kunne højkvalitetsvideoer fra nettet. Det er en meget alsidig måde at håndtere din streaming via dine DLNA-kompatible enheder på.

Hvis du hellere vil have et fuldstændig gratis produkt, så vil PS3 Media Server klare din omkodnings- og streamingsbehov for PS3, og programmet Orb kan gøre det samme ved PS3 og også Xbox 360 og Wii.

En stor fordel ved at bruge DLNA-kompatible enheder er, at du kan opsætte en meget billig løsning for din streaming. Mens en computer eller en NAS-enhed som server vil som oftest være de optimale løsninger for mange, kan en ganske enkel single-disk DLNA-kompatibel netværks-drive også være en løsning.

Vores valg

Hvad er den bedste løsning for dig? Det vil selvfølgelig komme an på dine behov, men for os er det en kombination af en computer som server, som streamer til en eller flere HTPC’s, som kører med XBMC-software. Når man bruger en computer som medie-server har man en lang række muligheder, såsom at streame meget enkelt til mobile enheder, uanset om de kører på iOS eller ej, og man kan tilpasse det meget simpelt, når ens behov ændrer sig.

Hvilken mulighed foretrækker du? Fortæl os det i en kommentar nedenfor.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *