Beløn dine ansatte med en firmabil

Der er mange måder, hvorpå du kan fortælle dine medarbejdere, at du holder af dem og værdsætter det, de gør. Du kan give mere i løn for at give dem en økonomisk gevinst; dette kan dog også gøre sig gældende i en bonusordning. Men det kan også være gennem andre incitamenter. Her kan det være øget ansvar, så den enkelte medarbejder får bedre mulighed for at tilrettelægge sine egne arbejdsgange. Det kan være mentorordninger eller andre former for udvikling, hvor medarbejderen kan folde sig ud som person og få nogle redskaber, der hjælper med at løse de opgaver, vedkommende bliver tildelt. Sidst, men absolut ikke mindst, kan du naturligvis også benytte dig af firmabiler til dine ansatte. Der er dog flere ting, som både du som virksomhedsejer og din medarbejder bør være opmærksomme på, når snakken begynder at falde på firmabil. 

Din medarbejder beskattes af fri firmabil

Selvom det er din virksomhed, der betaler regningen for bilen, er det ikke ubetinget gratis for din medarbejder at få en fri firmabil. Medarbejderen skal nemlig beskattes ud fra det, der hedder beskatningsgrundlaget. Et eksempel herpå kan være, at hvis du leaser en bil til din medarbejder, som har et beskatningsgrundlag på 300.000 kroner, så skal medarbejderen måske betale 2-3.000 kroner ekstra i skat hver måned; altså som betaling til SKAT for at få en firmabil.

Beskatningsgrundlagets størrelse kommer an på mange ting. Først og fremmest kommer det naturligvis an på, hvilken bil det er. Er det en dyrere bil, vil det typisk være højere, mens det ved billigere biler typisk vil være i den lave ende. Ydermere spiller det også ind, hvad det er for noget udstyr, som er i bilen. Hvis der er kæmpe udstyrspakker med adaptiv fartpilot, særlige bilmåtter autodeleshop.dk, ekstra lækkert interiør og meget andet, så kan den skat, som medarbejderen skal betale for at have fri bil, også stige i takt hermed. Det er derfor slet ikke helt irrelevant, hvilke biler du overvejer at lease eller købe til dine medarbejdere, hvis de skal have en bil inkluderet i deres løn. Husk dog, at dette kun gælder biler, som medarbejderen kan bruge frit privat også. Du kan stadig købe en bil, som kun er til firmaet, og som medarbejderen kan køre i, mens vedkommende arbejder – så skal medarbejderen altså ikke beskattes personligt heraf. Det er kun, hvis det er en bil, som medarbejderen også frit kan køre i privat – på samme vilkår, som hvis medarbejderen ejede sin egen bil. 

Vælg de rigtige nummerplader

Der er tillige forskel på, hvilken nummerplade du vælger. Her kan det både være en bil på gule plader – altså en såkaldt varevogn – og en på hvide plader. Sidstnævnte er den typiske og mest almindelige personbil, som er nødvendig, hvis medarbejderen skal køre privat og naturligvis have bagsæder også, så der er plads til fx børnene omme bagved. Ved at kontakte en bilforhandler kan du blive gjort markant klogere på, hvilke muligheder du har for at give dine medarbejdere en fri firmabil inkluderet i deres løn hos dig. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *