Husk backup
Den amerikanske avis ”Salon” udgav for et par måneder siden en artikel, der gjorde et stort indtryk på mig:
”Why can’t we fix things anymore?”. Vi er efterhånden ved at forveksle udvikling med udskiftning, og det har konsekvenser. Guiyu i Kina, Delhi i Indien og Thema Port i Ghana har alle en ting tilfælles: bjerge af IT-affald, der tårner sig op og udleder skyer af giftige gasser.
IT-affald de ikke selv har produceret, og hverken har midler eller love til at håndtere. Samtidig må butikker der arbejder med reparation lukke verden over.
Vores forbrugerkultur forudsætter, at når PC’en ikke vil starte er det på tide at købe en ny. Men det er næsten aldrig hele computeren den er gal med, så det er direkte uansvarligt at smide den ud. I værste fald kan den ende på genbrugspladsen, og i de fleste tilfælde er det nemt at reparere den.
Hvis den pågældende del, f.eks. harddisken, er sat helt ud kan man nemt finde en ny på nettet. Hvis man vil, kan man fx. supplere den konventionelle harddisk med en ekstern harddisk Se her. Da en traditionel harddisk er det svageste led i en bærbar computer, kan det vise sig at være en god investering. Hvis PC’en ikke længere kan følge med ydelsesmæssigt, er det super smart at prøve en formattering i forbindelse med backup – men husk nu at gemme tingen INDEN du formaterer 🙂
Gem det vigtigste
Gem det absolut essentielle og genstart den fuldstændigt. Herefter vil den være som ny, nu hvor de mange programmer og filer ikke længere belaster den. Man kan også forsøge sig med en opdatering af styresystemet. Både det nye OS X Mavericks og Windows 8(.1) er mindre strømkrævende og hurtigere at starte op.
Hvis det ikke hjælper er det nemt at give den bærbare nye RAM. Efter at have skruet bunddækslet af kommer RAM’ene til syne. Hvis de er svære at få øje på, kan man google manualen til computeren. Nye eller flere ram kan ofte købes hos forhandleren der solgte PC’en. Med et par gummihandsker er det nemt og hurtigt at skifte dem, og også her kan nettet være til hjælp. I sidste instans kan man betale en reparatør for at gøre det, men det burde kunne gøres selv. Med lidt ekstra tid kan de fleste computere fungere i enormt lang tid.
Midt i vores køb-smid-væk kultur er der faktisk virksomheder der går mod strømmen. Små butikker som Refurb.dk skyder op mange steder, og forhandler brugte computere med visse fordele. Refurb.dk tilbyder f.eks. 1 års garanti og omfattende muligheder for opgradering – inklusiv den famøse SSD. Mange danske virksomheder gennemfører enorme udskiftninger af fuldt ud funktionelt IT-udstyr, som i stedet for deponering købes af Refurb. Det er både bæredygtigt og moderne, og så er det billigt.